For lidt over 100 ar siden fik retsmedicinerne fast adresse i Aarhus. Dengang, i 1916, fandt de ofte dode spAedborn pa moddinger eller i soer, mens lidt for mange sovepiller i 1930'erne forte en del danskere forbi retsmedicinernes stalbord pa deres sidste rejse. Under anden verdenskrig leverede den tyske besAettelsesmagt med jAevne mellemrum klienter. Blandt andre digterprAesten Kaj Munk med et skud i nakken og to i tindingen. Siden da har arti efter arti givet de aarhusianske retsmedicinere hovedbrud, nar de skulle finde danskernes dodsarsager. I 1950'erne var det kulilteforgiftninger, i 1960'erne stod spirituskorsel og manglende sikkerhedsseler for skud, mens overdoser af narkotika i 1970'erne tog mange danskere med sig i graven. Det er desvAerre stadig tilfAeldet, men 1980'ernes vuggedod og asbestskader er heldigvis nAesten forsvundet ud af statistikkerne. Til gengAeld har retsmedicinerne i de seneste artier abnet dorene for alle os med det sidste andedrag til gode. I dag er personundersogelser og indsamling af DNA en rutineopgave, men fAellesnAevneren er som i 1916 at vAere til gavn for de levende, sa ulykker undgas, og voldssager opklares.|

For lidt over 100 år siden fik retsmedicinerne fast adresse i Aarhus. Dengang, i 1916, fandt de ofte døde spædbørn på møddinger eller i søer, mens lidt for mange sovepiller i 1930'erne førte en del danskere forbi retsmedicinernes stålbord på deres sidste rejse. Under anden verdenskrig leverede den tyske besættelsesmagt med jævne mellemrum klienter. Blandt andre digterpræsten Kaj Munk med et skud i nakken og to i tindingen.

Siden da har årti efter årti givet de aarhusianske retsmedicinere hovedbrud, når de skulle finde danskernes dødsårsager. I 1950'erne var det kulilteforgiftninger, i 1960'erne stod spirituskørsel og manglende sikkerhedsseler for skud, mens overdoser af narkotika i 1970'erne tog mange danskere med sig i graven. Det er desværre stadig tilfældet, men 1980'ernes vuggedød og asbestskader er heldigvis næsten forsvundet ud af statistikkerne. Til gengæld har retsmedicinerne i de seneste årtier åbnet dørene for alle os med det sidste åndedrag til gode. I dag er personundersøgelser og indsamling af DNA en rutineopgave, men fællesnævneren er som i 1916 at være til gavn for de levende, så ulykker undgås, og voldssager opklares.

I 2017 begyndte journalist Jakob Kehlet at indsamle de mest spændende og nervepirrende historier om retsmedicinernes arbejde i Aarhus fra 1916 og 100 år frem. 100 års retsmedicin. Til gavn for de levende er hans obduktionsrapport over et fag, der dødsikkert altid vil være brug for.